Personalestyrelsen
Digitalisering af Personale Administrativ Vejledning
Pentia har implementeret Personalestyrelsens nye site – PAV, der er en elektronisk udgave af de eksisterende håndbøger, som dækker et fuldt dynamisk site med f.eks. Digital Identitet og generisk generering af PDF håndbøger direkte ud fra indholdet på sitet.
PAV giver en samlet oversigt over reglerne om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og overenskomstansatte m.fl. i staten.
En central del af denne opgave ligger i en avanceret generering og håndtering af PDF-filer , hvilket sker gennem Pentias generiske PDF modul til Sitecore. Modulet genererer en trykt publikation med special layout direkte fra et website kreeret i Sitecore. Brugeren kan f.eks. selv vælge dynamisk at sammensætte publikationen ud fra indholdet på sitet. Konverteringen omfatter transformation af PAV i sin nuværende XML udgave til elektronisk form.
Størrelsesmæssigt drejer det sig om ca. 1200 sider á 1600 tegn fordelt på 35 kapitler. I sin endelige form kan løsningen håndtere 2.500 besøg pr. dag med en gennemsnitlig besøgslængde på 19 minutter. De besøgende forventes at genererer 22.000 sidevisninger pr. dag. Der er tale om ca. 30 interne brugere.
PAV benytter sig af login, enten ved brug af Digital Signatur eller brugernavn/adgangskode. Den administrative vejledning er et opslagsværk inddelt i kapitler. Hele vejeldningen kan udskrives som PDF ved hjælp af Sitecore PDF Module, udviklet af Pentia A/S.
Med dette system har Personalestyrelsen opnået en ikke uvæsentlig rationaliseringsgevinst, idet PAV ikke længere skal trykkes og distribueres i papirform. Det er nu brugeren selv der, hvis en papirudgave ønskes, laver sin egen bog. Ved at kunne springe kapitler over som ikke er relevante for brugeren spares der betydelige mængder papir.